Forside

Dan Acoustic er et mindre rådgivende ingeniørfirma med speciale indenfor de lyd- og vibrationstekniske fagområder - herunder også lavfrekvent støj og infralyd.  Firmaets faglige ekspertiser bygger på vore medarbejderes mangeårige erfaringer fra opgaver i både ind- og udland.

Dan Acoustic råder over kalibreret måleudstyr, der bl.a. anvendes ved dokumentation af lyd- og vibrationstekniske funktionskrav fra myndigheder og bygherrer eller som grundlag for udarbejdelse af forslag til løsninger af lyd- og vibrationstekniske problemer.  Alle målinger og beregninger gennemføres i henhold til gældende normer, vejledninger og anvisninger.

Dan Acoustic samarbejder også med andre faglige eksperter indenfor de lydtekniske fagområder og kan således tilbyde totalrådgivning indenfor alle typer opgaver, herunder også akkrediterede støjmålinger og beregninger vedrørende ekstern støj fra virksomheder, trafikstøj mv. 

Ved alle opgaver får vore kunder en fast kontaktperson, som styrer sagsforløbet. Denne person er også vore kunders forbindelse til andre faglige eksperter og samarbejdspartnere på aktuelle opgaver. Derved opnås en effektiv og optimal sammenhæng mellem tekniske og økonomiske løsninger. 

Vore lave drifts- og administrationsomkostninger betyder, at Dan Acoustic kan tilbyde at udføre lydtekniske målinger og rådgivning til favorable priser.